Når jeg hører ordene "Guds Grønne Jord", tænker jeg på, at noget er godt, og ser for mig en flot natur. Derfor kunne jeg, som ofte før, lave en billedserie med flotte blomster ledsaget af Brorsons salme "Op, al den ting, som Gud har gjort":
Op, al den ting, som Gud har gjort,
hans herlighed at prise!
Det mindste han har skabt, er stort
og kan hans magt bevise.
H.A. Brorson
Gud har bedt os om at forvalte Guds Grønne Jord, hvilket Lars Busk Sørensen beskriver med salmen "Menneske, din egen magt gør dig svimmel og forsagt".
Menneske, din egen magt
gør dig svimmel og forsagt,
du skal selv på denne klode
skelne ondskab fra det gode,
dybt ansvarlig for din jord
Lars Busk Sørensen