Vi er pilgrimme på jorden
 
Vi bliver i stigende grad tilbudt vandreferier med "indhold", "sjæl", "spiritualitet" eller hvad man nu kalder det. Hvorfor? Naturligvis fordi det er noget, mange af os gerne vil. Vi holder af Guds grønne jord, vi vil gerne vandre i fri og frisk luft, og vi søger efter indhold og retning i livet.

Det er godt. Men måske skulle vi vove lidt mere. Måske skulle vi vove at være åbne for den tanke, at det er Gud, der har skabt den længsel i os. Augustin sagde for mange hundrede år siden: "Vort hjerte er uroligt, og det finder ikke hvile, før det hviler i dig - Gud".

Det er sådan, det er. Vi er på vej gennem Guds skabte verden imod det mål, Gud har sat for os alle - uanset hvilken tro vi har, og hvilken vej
vi går. Som kristne er det vort privilegium at måtte gå vejen sammen med Jesus Kristus.

 
Manges erfaring er, at det er mindst kompliceret at vælge den ægte vare og se i øjnene: Jeg er en pilgrim på jorden, hele mit liv er en pilgrimsvandring på vej mod et mål. Det kan være et ydre mål, et sted, der kan formidle oplevelsen af nærhed mellem himmel og jord og minde om, at det egentlige mål for hele livets pilgrims-vandring er Guds himmel.
 
Lad os kalde det et bedested. Det kan være et hjørne i min stue, en kirke, et smukt sted i naturen eller en fjern katedral.
 
Det kan også være et indre mål for "den indre vandring", en dybere fred, et øjebliks udsyn over livet, trygheden ved Guds nærvær og ved at have Jesus Kristus som medvandrer.
 
Eller måske en større forståelse for, hvor afhængige vi er af hinanden på vejen.
 
Vi er på vej, og vi når kun frem i fællesskab.
 
PGR (2017)
 
 
 
 
     
  facebook