PILGRIMSVANDRERE, der er nået vel hjem igen, fortæller ofte om dybe erfaringer både fra den ydre og fra den indre vandring.

Erfaringer af det enkle liv, fællesskabet med andre på vejen, nærheden til naturen og åbenheden for tilværelsens åndelige dimension, d.v.s. Gud, skaber ofte et ønske om at leve som pilgrim også i hverdagslivet derhjemme.

AT VÆRE PILGRIM handler ikke alene om at gå mange kilometer, men lige så meget om en måde at forholde sig til livet på. Den, der i længere eller kortere tid har vandret med en let oppakning på ryggen og så åbner døren til loftet eller kælderen derhjemme, kan pludselig rammes af en ny indsigt i, hvor tung en bagage af ting og sager og af bekymringer for alle disse ting, de fleste af os bærer på til hverdag.

Under vandringen bliver samtalerne - med mig selv, Gud og medvandrere - også dem, der i begyndelsen er fremmede - til rigdomme. At være pilgrim i hverdagen er at være i kontakt med sig selv, med Gud og med medmennesket. En pilgrim øver sig gerne på at møde hele livet med nysgerrighed.