Klosterkirken er under restaurering. Derfor får vi lov til at mødes i forskellige Aalborg-kirker. I kirken holder vi en kort andagt (vesper) inspireret af kirkens gamle tidebøn. Herefter vandrer vi ud i byen for at ende tilbage ved udgangspunktet.
Det er gratis, og der er ikke tilmelding. Bare kom og oplev de forskellige kirker. De rummer hver for sig smukke og spændende seværdigheder. Efter andagten går vi sammen et stykke vej med en bøn og et bibelord.
Sådan en kort vandring henvender sig både til øvede vandrere og til nybegyndere, der måske ikke rigtig ved, hvor langt man kan gå. Alle er velkomne.
Fred og alt godt! Nina K. Jensen, Lars M. Jensen, Karen-Marie Holst Jannerup, Gunhild Grarup, Peter Grarup
Pilgrimsvandringer for klimaet
Interreligiøs klima-pilgrimsvandring
Fredag d. 11. december 2009er det muligt at blive klimapilgrim for en stund - sammen med de store religioner i København. Pilgrimsvandringen er altså 'interreligiøs' og vil foregå i Københavns centrum mellem hhv. Synagogen, Buddhistisk Center, en moske og Helligåndskirken. Vandringen varer fra kl. 14 til 21, så man kan gå med fra starten eller gøre os følgeskab undervejs. Det endelige program er på trapperne! Vi vil gå med fakler, når mørket falder på, og der vil være gratis aftensmad. Budskabet er, at forskellige religioner mødes i ønsket om at bevare jorden. Derfor skal politikerne vide, at også troende københavnere og internationale gæster bakker op om en ambitiøs klimaaftale.
Pilgrimsvandring søndag d. 29. no- vember 2009, kl. 9.45-17.00 Adventsvandring ad Ø-havsstien fra Sørup til Ø. Skerninge Kirke,ca. 12 km.
Vi mødes ved Sørup Kirke og deltager i gudstjenesten kl. 10.00 og vandrer over Egebjerg bakker til Ø. Skerninge Kirke. Vores vandring vil indeholde strækninger med stille-vandring. Vi spiser vores mad på Egebjerg bakke med udsigt over det Sydfynske Ø-hav. Vandringen slutter med en kort andagt og et lille traktement i Ø. Skerninge Kirke ca. kl. 17.00. Husk madpakke, kop og evt. pilgrimsbog. Deltagelse koster 25 kr. Tilmelding: Hanne: tlf. 6614 9956 - eller Ninna: e-mail: nivar@stofanet.dk.
Foredrag Mandag den 9. november kl. 19.00: "Kirkens Korshærs Vandring fra Viborg til Odense" i Vor Frue kirkes Sognegård, Niels Ebbesens Gade 2, Aalborg
Pilgrimsleder Karen-Marie Holst Jannerup, fortæller om KIRKENS KORSHÆRS VANDRING, som begyndte i Viborg 24. maj og sluttede i Odense 14. juni. Vandringens focusområder var: fællesskab, solidaritet, refleksion og handling. Omkring 400 mennesker deltog i vandringen, nogle i flere uger, andre enkelte dage eller nogle timer.
Pris: 20 kr. Ingen tilmelding. Alle er velkommen.
Fynsk Pilgrimsvandring indbyder til:
Pilgrimsvandring i Middelfart og på Hindsgavlhalvøen Søndag den 25.oktober 2009 kl. 10.15-17.00 Efterårsvandring i Middelfart og Hindsgavlhalvøen rundt.
Vi mødes foran Middelfart kirke og deltager i gudstjenesten kl. 10.30.
Deltagelse koster 20 kr., der betales på turen. Man medbringer selv mad
og drikke.
Tilmelding: senest den 22.oktober, til Karin Müller på tlf. 2276 1900,
også hvis der er praktiske spørgsmål.
Pilgrimsvandring søndag den 27. September Vandring fra kirke til kirke. Vi begynder med højmesse i Vor frue kirke kl.10.00 Grethe Holmriis prædiker. Derefter går turen til Ansgars kirke, Margrethekirken, Hasseris kirke, Vor Frelsers kirke. Vandringen slutter i Vor Frue sognegård kl. 17.
Pilgrimsvandring på den Jyske Ås lørdag den 12. September Kl. 9.00 Mødes vi ved Abildgård Kirke, hvorfra vi følges til den Jyske Ås.Vi vil på denne vandring nyde den helt specielle natur som Istidens aflejringer har givet. Turen er på ca. 15 km.
Kl. 16.00 slutter vi vandringen og er ved Abildgård kirke kl. ca. 17.00. Nærmere program senere!
Henvendelse vedr. vandringer: Hanna og Ernst Hansen, Tlf. 98430894 – 22775894 E-mail: hanna.ernst@vip.cybercity.dk
Sæby Kirke indbyder til:
Pilgrimsvandring fra Bangsbo til Sæby Kirke lørdag d. 5. september
Vi mødes ved Sæby Kirke kl. 8.45 eller Bangsbo Kirke kl. 9.00. Der sørges for transport. Slut ved Sæby Kirke kl. ca. 16.00.
Turen går fra Bangsbo over Stenhusen, Bangsbo fort og Pikkerbakkerne og
ud ad Understedvej. Middagshvil på Rugtvedvej. Derefter til Sæby ad
Øksnebjergvej og på Nordstranden. Der er indlagt små raster og tempoet
er roligt, så der er tid til fordybelse. Husk gode sko, regntøj og
vand, frugt og madpakke
Pilgrimsfællesskab i Nordjylland indbyder til pilgrimsvandring i sommeraftenen
Pilgrimsvandring i Rold Skov, Skørping - Arden torsdag den 20. august kl. 16.45 - 21.00 Mødested: Foran Skørping Station kl. 16.45 Tog fra Aalborg kl. 16.15 - ank. Skørping kl. 16.41
Vandringen går fra Skørping til Arden gennem Rold Skov. Der bliver pause til at spise aftensmad undervejs, og vandringen slutter med aftenandagt. Medbring: Madpakke, vand, kaffe etc. Påklædning efter vejret. Deltagelse er gratis,og der er ikke tilmelding. Bare mød op! Vandringen slutter i Arden, så man kan nå toget fra Arden Station kl. 21.22 ank. Skørping kl. 21.28 - ank. Aalborg kl. 21.56. Du betaler selv billetten.
Vandringerne fører frem til PEREGRINUS 2009, pilgrimstræf i Løgumkloster. Ønsker man at deltage i dette træf, skal man tilmelde sig særskilt. (Se nedenfor)
Pilgrimsvandring og Vesper/koncert Søndag den 12. juli
Kl. 10.30 Højmesse i Hammer Kirke
Kl. 11.30 Pilgrimsvandring
Kl. 17.00 Vesper/koncert i Hammer Kirke
Pilgrimsvandring i Hammer Bakker Efter gudstjenesten (ca. kl. 11.30) sendes pilgrimmene afsted på en vandring, der er på ca. 12 km og slutter ved Hammer Kirke kl. ca. 16.30, hvor dagen rundes af med en vesper kl. 17.00.
Yderligere information vedr. pilgrimsvandringen fås hos Lillian Eriksen, der leder vandringen: e-mail: lillian.eriksen@gmail.com tlf. 29 21 03 53
Læs mere om pilgrimsvandringen, madpakke og andet at huske >>her
Vesper / koncert Kl. 17.00
med "Det Danske Hildegard Ensemble"
Der er gratis adgang, og koncerten er for alle, også folk der ikke har vandret dén dag. Klik ind på hjemmesiden for Hammer sogn - www.horsenshammer.dk og læs mere om koncerten og Hildegard Ensemblet
Pilgrimsvandring fraTødsø kirke til Alsted og Sdr. Dråby på Mors Søndag d. 28. juni, 2009
Kl. 13.30, andagt i Tødsø kirke, hvorfra der vandres gennem naturen til Alsted kirke, hvor der serveres kaffe/forfriskning. Kl. 15.30, andagt i Alsted kirke, hvorfra der vandres langs fjorden til Sdr. Dråby, hvor der serveres let aftensmåltid. Kl. 18.30: Pilgrimsgudstjeneste i Sdr. Dråby kirke.
Gratis at deltage i pilgrimsvandringen. Tilmeld dig gerne til Bodil Nørager: bon@km.dk.
Pilgrimsvandring i sommeraftenen
Torsdag den 18. juni kl. 16.45-21.00:
Pilgrimsvandring på Egholm
Mødested: Ved Egholmfærgen, Egholm Færgevej kl. 16.45.
Bybus nr. 13: Afg. Aalborg Busterminal kl. 16.30
Ank. Egholm Færgevej kl. 16.43.
Færgen sejler kl. 17.00. Du betaler selv billet: kr. 16.00.
Vandringen slutter, så man kan tage færgen tilbage kl. ca. 21.00
Bybus nr. 13: Afg. Egholm Færgeleje kl. 21.29
Ank. Aalborg busterminal kl. 21.45
Medbring: Madpakke (aftensmad), vand, kaffe etc.
Påklædning i overensstemmelse med vejret.
Deltagelse er gratis, og der er ikke tilmelding.
Nærmere oplysninger: Gunhild og Peter Grarup, tlf. 25 39 18 53.
Hjertelig velkommen!
Fred og alt godt!
Nina K. Jensen og Lars M. Jensen, Karen-Marie Holst Jannerup,
Gunhild og Peter Grarup.
Hele Korshæren vandrer
24. maj til 14. juni 2009 fra Viborg til Odense
Alle, der på en eller anden måde er en del af korshærs- fællesskabet eller som ønsker at lære Kirkens Korshær at kende, er velkomne til at være med. En vandring i fællesskab med focusområder. I fællesskab vil vi gøre en forskel!
Højskoleophold ”Pilgrim i Pinsen” fra tirsdag d. 26. maj til tirsdag d. 2. juni 2009. Pilgrimmenes liv afprøves på små vandringer på Fyn
Foreningen af Danske Santiagopilgrimme og Nordfyns Folkehøjskole har i samarbejde arrangeret en uge, hvor pilgrimmenes liv kan afprøves. Kurset er tilrettelagt som en kombination af foredrag, daglige vandringer i den fynske natur og et intenst samvær.
Pinsevandring på Fyn arrangeret af Fynsk Pilgrimsforening Lørdag den 30/5 kl 9.00 - mandag den 1/6 kl. 18.00
Pinse-pilgrimsvandringer langs smukke fynske stier og veje. Den fynske pilgrimsvandring inviterer deltagerne til at erobre et lille stykke forårs-Fyn år efter år. Fra de fynske kystbyer bevæger pilgrimmene sig mod Odense og Skt. Knuds kirke, hvor de efter 3 dages vandring mødes til en stor, festlig pinsegudstjeneste.
Vi starter med kirkegang kl. 10.00 og vandrer derefter. Madpakke til frokost og kaffe/te/ kiks eller lign. skal medbringes til turen. Vi forventer at turen vil gå ud gennem Dronninglund skov og vi slutter sidst på eftermiddagen. (Flere detaljer kommer senere).
Søndag den 19. april Kl. 10.00 Gudstjeneste v.Helle Rosendahl Andersen og Elisabeth Lidell. Efter gudstjenesten vandrer vi en smuk rute ca. 8 km. i Rold Skov og glæder os over foråret. Vi slutter med en kop kaffe og fælles samtale i Kulturhuset. Medbring madpakke og drikkelse til frokosten, samt gerne Den lille Pilgrimsbog.
Pilgrimsfællesskab i Nordjylland indbyder alle, der gerne vil i gang med at arrangere og lede pilgrimsvandringer, eller som allerede er i gang, og vil være med i et fællesskab om at fordybe sig
Pilgrimsfællesskab i Nordjylland indbyder alle, der gerne vil i gang med at arrangere og lede pilgrimsvandringer, eller som allerede er i gang, og vil være med i et fællesskab om at fordybe sig i pilgrimstanken.
Hans livs vandring har bl.a. ført ham gennem Stockholms gader ved nattetid, hvor han delte suppe ud til hjemløse. Han har vandret uendeligt mange pilgrimsvandringer hjemme og ude. Nogle af dem har ført ham hele Sverige rundt sammen med tusindvis af pilgrimme. For Hans-Erik er der en tæt forbindelse mellem det at vandre mod Gud, at lære sig selv at kende og at erkende ansvaret for verdens "ufrivillige pilgrimme" , flygtningene.
Det er Hans Erik Lindström, der har udmøntet de syv pilgrims-nøgleord >>Se her
Hans-Erik Lindströms bog Pilgrimsliv (dansk) kan købes >>her
Hjertelig velkommen!
Fred og alt godt!
Nina K. Jensen og Lars M. Jensen, Karen-Marie Holst Jannerup,
Peter og Gunhild Grarup.
Nordisk pilgrimstræf i Oslo 30⁄1–1⁄2 2009
Tema: Sårbar vandring
Sted: Tonsen Kirke, Oslo
Medvirkende: Biskop Ole Chr. Kvarme; Pilgrimspräst Hans Erik Lindström, Pilgrimspräst Jonas Ahlner, Pilegrimsprest i Nidaros Berit Schelde Christensen, Forteller Helga Samset.
Jette Dahl gæster Hans Egedes kirke tirsdag den 13. Januar og fortæller om emnet "livet leves indefra". Ved denne sogneaften handler det om omsorgen for det indre menneske i lyset af den kristne tro.